Cbarts blog

Velkommen til Cbarts blog, hvor det hele handler om den praktiske side af kunst.

Her kan du læse om de spændende ting indenfor kunstens verden jeg støder på, tips og tricks til at male (bl.a. teknikker, materialer, kurser), ophængning på messer/i hjemmet mv., beskyttelse af malerier og meget andet. Alt sammen ting som jeg synes har været nyttige for mig selv i min karriere som kunstner.

Du kan abonnere på bloggen, så får du en mail når der er skrevet noget nyt, eller du kan blot fra tid til anden kigge ind og se om der er noget du kan bruge. Artiklerne gemmes i kategorierne nedenfor, så der kan du altid finde dem igen.

Rigtig god fornøjelse.

Pasteltegning på akrylgrund

Hvis jeg skulle male en pære eller noget andet spændende med pastel kunne jeg godt finde på at lave min egen malegrund først. Den malegrund man selv har lavet, giver et fundament, som virker ret godt. 

Jeg har fundet en video med Patty fra Golden. Hun skaber sin egen malegrund vha. Golden Ground for Pastels i blandet Golden Fluid akrylmaling, Quinacridone/Nickel Azo Gold, og når det er tørt maler hun med pastel-, farvekridt eller grafitpen herpå.  

I videoen kan du se præcis hvordan du kan gøre, hvis du synes det lyder spændende. 

Læg særligt mærke til den ru skønne overflade, malegrunden har, som ikke er helt ensfarvet, men som har fine variationer i farven. Og læg mærke til den lækre stoflige overflade i det færdige resultat, som jo er kendetegnet ved pastel. Er man sådan en, der kan nyde farvernes og strukturens stoflighed, er dette helt sikkert noget der er værd at eksperimentere med.  

Se videoen nedenfor og lad dig inspirere.

God fornøjelse :-)

 

Link til relevante produkter:  Golden Fluid akrylmaling  /  Golden Ground for Pastels  /  Soft pasteller - Panpastels 

 

Forrige
Næste